Foreløbigt Program

(Det endelige program for efterårets seminar er endnu ikke fastlagt, men de navne, der nævnes i programmet allerede, anses for sikre talere, om end der tages forbehold for ændringer)  

Vi kan love dig et unikt og mangfoldigt fagligt indspil. Du vil møde mennesker, som vi tror, kommer til at præge dig og din tænkning længe efter, du er kommet hjem. På seminaret vil du møde taleskrivere som har formet ord, der har præget en hel verden, og du vil opleve personer, der på uformel facon vil fortælle om, da de sad med ved bordet, mens historiske beslutninger blev taget. Og ikke at forglemme, vil forelæsningerne blive givet af en række af verdens fremmeste akademikere, dygtigste kommunikationsfolk og skarpeste kommentatorer.

På forkant med kommunikationen  

Hvordan var det muligt?

Et indblik i tankene, strategierne og livet i kampagnen som førte Obama til det Hvide Hus.

Der arbejdes på at invitere en af de ledende strateger fra Obamas kampagne til at holde et oplæg om de tanker, der lå til grund for Obamas kampagne, og hvordan de blev virkeliggjort undervejs.

At kommunikere sig til sejr

Hvordan forstår offentligheden og vælgerne virkeligheden? John Halpin fra Centre for American Progress er mangeårig rådgiver for Clinton-familien. John vil holde et inspirerende oplæg om den politiske og kommunikative betydning af at forstå folket gennem undersøgelser og analyser.

"Mr. Gorbachev, tear down this wall"

Clyde Judge var Ronald Reagans betroede taleskriver - og er en god ven af seminaret. Glæd dig til hans betragtninger om, hvordan ord former verden, hvordan en af verdens mest berømte taler blev til, og hvilken rolle talen spillede for den amerikanske udenrigspolitik.                                 

Baracks USA

Er USA og resten af verden på vej ud af krisen?

Hvordan har USA det et år efter valget?  Hvordan går det med økonomien, med arbejdsløsheden og hvad er fremtidsudsigterne - er vi på vej ud af krisen og har det finansielle system lært noget?

Hvor står erhvervslivet og hvad med frihandel?

Vi inviterer en repræsentant fra en større amerikansk brancheforening til at give sit bud på Obamas erhvervspolitik, og hvor USA er på vej hen i forhold til global frihandel og WTO-forhandlingerne.

Small Town America

Vi arrangerer en søndagsudflugt til en lille by i Virginia. Vi går i kirke med amerikanerne og mødes bagefter med kirkegængere til kaffe, hvor vi får mulighed for at diskutere samfundsspørgsmål med den almindelige amerikaner. På hjemvejen besøger vi en vin-estate, hvor vi vil indtage en god middag og lære hinanden bedre at kende.

Bliver USA venner med verden igen?

Pentagon

Vi tager på besøg i det amerikanske forsvars hovedkvarter Pentagon. Hos Pentagon vil vi høre et oplæg om USA's syn på Danmark og det særlige venskab, der blandt andet har banet vejen for Anders Fogh Rasmussens succesfulde kandidatur til stillingen som generalsekretær i NATO.

Pentagon vil også give os deres analyse af Kinas potentiale og fremtidige rolle på verdensscenen. Herunder også hvad det betyder for USA's fremtidige udenrigspolitiske fokus.

"The axis of evil"

David Frum; en af Washington seminarets gode venner - og mangeårig rådgiver og taleskriver for George W. Bush - holder et oplæg. Frum, der er manden bag udtrykket "The Axis of Evil", vil fortælle sin historie om hvordan begrebet blev til.

Danmark og USA - det særlige venskab

Vi arrangerer et besøg på den danske ambassade i Washington, hvor vi vil få en dagsaktuel analyse af Danmarks forhold til USA og de udfordringer, der tegner sig både på det sikkerhedspolitiske og på det økonomiske område i samarbejde mellem EU og USA.

Den virkelige verden - Lobbyisme 

Hvordan er det politiske klima i USA for erhvervslivet

Under denne overskrift vil vi se nærmere på dansk og amerikansk lobbyisme i Washington og vi får fremlagt et par relevante cases fra både danske og amerikanske virksomheder.

Amerikansk politik set helt indefra 

Norm Mineta er forhenværende Transportminister (2001-2006) og Handelsminister (2000-2001). Mineta er en af de få ministre, der både har tjent under præsident Bill Clinton og George W. Bush.. Han vil give os sit bud på den amerikanske transport- og energipolitik, og hvilken indflydelse den vil have for erhvervslivet.

Tendenser i Public Affairas

Richard Kehs er leder af Hill & Knowltons kontor i Washington og US head of Public Affairs for Hill & Knowlton. Blandt hans kunder kan nævnes HP, Shell og the Abundant Forrest Alliance, for hvem han i 2007 gennemførte en kampagne, der blevet kåret til årets Public Affairs kampagne af PRWeek.

Lobbyisme set fra den anden side

Vi arbejder på at få en amerikansk senator eller et kongresmedlen til at give os sit syn på samarbejdet med lobbyister og interesseorganisationer. Obama annoncerede en "anti-lobbyism reform" i sin valgkampagne. Har det haft nogen effekt, og i givet fald hvilken?

TAG MED PÅ ÅRETS MEST INTERESSANTE POLITISKE OG KULTURELLE SEMINAR:

Kontakt seminarets leder Leif Hindsted eller Nicolaj Egerod på: 33 13 14 33

Follow us on Facebook